søndag den 31. marts 2013

Papirkugle DIY

Som mange af jer der følger mig på Instagram, så viste jeg jer et billede af min fine papirkugle, som jeg fik lavet færdig her i påskeferien, og som  opfordring fra mange af mine læsere, så kommer der her en vejledning, så i selv kan gå i kast med dette projekt. Måske i synes det ser svært ud, men jeg lover jer, hvis i blot følger min vejledning trin for trin, så er jeg sikker på, at i vil få en rigtig fin kugle som resultat.
Har du yderligere spørgsmål så skriv endelig.
Jeg vil desuden blive rigtig glad, hvis du vil henvise til min DIY, hvis du bruger den.

Rigtig god fornøjelse.

 
 
Materialeforbrug: Forskellige slags dekorationspapir/karton jeg har købt mit i Søstrene Grene, da de ofte har noget super fint dekorationspapir, som ikke er for kraftigt og samtidig er nemt at arbejde med, blyant til at tegne streger op med, limstift, lineal, passercirkelrund udstanser alternativ kan bruges en almindelig saks til at klippe cirklerne med, bånd/snor og træperler eller andre store perler.


1. Start med at udstanse dine cirkler, som alternativ hvis du ikke har en udstanser, kaldes også puncher, så kan du sagtens optegne en cirkel med en passer, hvilket jeg har gjort, da jeg synes, at min udstanser var for lille og derfor ønskede cirklerne større. Du bestemmer selv hvor stor din cirkel skal være. Til denne har jeg valgt en diameter på 10 cm.

 
 2. Tegn et kryds med blyant i cirklens midte og fold derefter cirklen efter stregerne.

 
 3. Fold nu cirklen som tegningen viser, så du på den måde får en trekant inde i cirklen. Denne trekant bliver din skabelon, som du senere skal folde alle dine cirkler efter.

 
4. Nu skal du finde de farvekombinationer af dekorationspapir, som du ønsker skal være i din kugle. Du bestemmer selvfølgelig selv hvor mange forskellige farvekombinationer du vælger, husk blot at du skal have 20 cirkler i alt.

 
5-. Derefter klipper/udstanser du alle cirklerne og folder dem efter trekantsskabelonen, se evt. billedet.

 
 6. Når du har gjort dette ved alle 20 cirkler, skal du til at lime de første 5 cirkler sammen, som tilsammen skal danne toppen. Et godt fif er at bruge klemmer til at holde sammen på stykkerne, imens limen tørrer. Denne proces gentages med yderlige 5 stykker, så du ligeledes har en bund til kuglen.
 
7. Nu skal du lime de sidste 10 cirkler sammen, så de danner en lang kæde. Dette skal være kuglens midte.

 
8. Midten skal nu limes sammen, så de danner en ring, se billedet.

 Midten set oppefra
 Midten set fra siden

9. Nu skal top og midte limes sammen, se billedet. Det er vigtigt, at du ikke limer bunden på med det samme, med mindre du ikke ønsker en snor som ophæng.

 
10.  Herefter skal du nu fastsætte en snor eller satinbånd i toppen, som skal udgør dit ophængfor kuglen.

 
 11. Vælg nu de perler/kugler du ønsker skal hænge henholdsvis foroven og forneden af kuglen. Jeg har her valgt at male nogle store træperler med sort og mørkegrå perlemorsmaling, hvilket jeg synes passer rigtig fint til selve kuglens farver.

 
12. Til sidst skal perlerne bare sættes fast på snoren. Husk at binde en knude i bunden af snoren, så de nederste perler ikke falder af, og derefter skal du blot lime bunden fast, som du gjorde med toppen.
Og vupti tada...... et stk`s papirkugle klar til ophæng i ens stue, børneværelse, soveværelse eller blot der hvor du lige finder den præsentabel. Som I kan se, har jeg valgt, at min skal hænge i mit ene hjørne i stuen ved siden af mine to grafiske billeder, som jeg malede for nogle år tilbage. Jeg synes nemlig, at det passede så fint dertil.


3 kommentarer:

  1. Eej, tak for det! Den er rigtig fin, og det ser nemt og overskueligt ud at lave :-)

    SvarSlet
  2. Det var så lidt søde, håber du nyder din påske selvom jeg ved, at det godt kan være lange dage for dig uden Klokkeblomsten og Englen ;-)

    SvarSlet
  3. Taak, søde, hvor er det bare sødt af dig at tænke på :-) De sidste dage har været ok, og nu er det slut i morgen! :-)

    SvarSlet

Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.